Sidste nyt

Sidste nyt

Sidste nyt

Løst og fast om hvad der sker i katteriet.

Så er der killinger

KatterietPosted by Else Gyldenkærne Thursday, January 17 2008 00:59:38

Onsdag d. 16. januar blev vores 4. kuld født, ikke uden en vis dramatik. Der var optræk til fødsel i 2 dage før end den endelig gik rigtig i gang, og efter at have født 2 killinger onsdag formiddag, måtte Snefnug en tur omkring dyrlægen for at få forløst den sidste killing ved kejsersnit.

3 skønne killinger blev det altså til i alt: En næsten nøjagtig kopi af Snefnug (pige?), endnu en klon, bare i blå (dreng) og en sort(sølv?)tabby med hvid, (pige). Der er dog forbehold for farver, mønstre og køn indtil vi får set dem lidt bedre an.Blog Image

En stadig narkose-groggy Snefnug ligger i fødekassen med sine tre små + varmedunke og uldtrøje.

  • Comments(0)//xsidstenyt.gyldenkaernes.dk/#post24

Opdatering "Vores katte" + stamtavle

HjemmesidenPosted by Else Gyldenkærne Monday, January 14 2008 00:21:57

Jeg har indsat et link på killingesiden til en rå udgave af det kommende kulds stamtavle. Desværre kan jeg ikke få mit stamtavleprogram til at medtage andet end forfædrenes navne, så interessante oplysninger som farver, mønstre og titler må man undvære (eller prøve at finde i Shaggytails stamtavlebase).

Og så kom jeg lige til at kaste et blik på siden med præsentationen af vores katte og opdagede, at både tekst og billeder var noget forældede, så det har jeg forsøgt at råde bod på. Jeg mangler dog stadig et mere tidssvarende billede af Xantippe.

  • Comments(0)//xsidstenyt.gyldenkaernes.dk/#post23

Parring eller ej - 4

KatterietPosted by Else Gyldenkærne Monday, January 07 2008 11:51:16

Okay - nu er der vist ingen tvivl længere. Vommen er pænt stor nu, og der sparkes lystigt derinde. Hun har termin på mandag, så nu bliver spændingen da snart udløst. Vi krydser fingre for et godt resultat.

Det bliver for første gang et kuld uden rødt. Til gengæld er der en vis sandsynlighed for sølv i kombination med sort eller blå, samt varierende mængde af hvidt og med eller uden striber.

Til sidst et billede af den vordende, som efterhånden har skiftet navn fra Snefnug til Snebold smiley

Blog Image

  • Comments(0)//xsidstenyt.gyldenkaernes.dk/#post22

Parring eller ej - 3

KatterietPosted by Else Gyldenkærne Friday, December 28 2007 14:29:46

Nå, nu tror jeg *næsten* på det. smiley

Siden sidst har hun taget jævnt på, og hun har nu en fin, rund mave. Og i dag har jeg for første gang mærket liv! smiley

Så forhåbentlig kan vi vente en fødsel midt i januar.

  • Comments(0)//xsidstenyt.gyldenkaernes.dk/#post21

Parring eller ej - 2

KatterietPosted by Else Gyldenkærne Monday, December 10 2007 18:32:47

Om Snefnug er drægtig? Tjaaah....

Det typiske drægtighedstegn på en kat er at dievorterne bliver store og lyserøde. Snefnugs dutter strutter lystigt - men er nøjagtigt lige så blege, som de hele tiden har været... smiley

Hun har ikke taget på, har tværtimod tabt sig en lille smule, men hun er heller ikke gået i løb igen, så det er dælme svært at vide, hvad man skal tro. Så indtil videre lader vi bare være med at tro noget, men den stakkels kat bliver vendt om og undersøgt dagligt, til hendes voksende irritation. smiley

  • Comments(0)//xsidstenyt.gyldenkaernes.dk/#post20

Xantippe 4 år

KatterietPosted by Else Gyldenkærne Monday, December 03 2007 00:12:56

I dag fylder Xantippe 4 år smiley

Jeg havde nær glemt det i trætheden oven på gårsdagens ustilling (men hun går nok heller ikke så meget op i det selv ;-) ). Hun fik lidt Kitty Caviar i dagens anledning, men ellers blev der ikke gjort noget ud af dagen.

Vi ønsker også tillykke til hendes to brødre, Sokrates og Platon, som vi desværre ikke har kontakt til mere.

Xantippe er vores første kat af egen avl, og det er helt underligt, at hun allerede er 4 år. Hun er stadig fertil, og modsat hvordan hendes mor og moster var som fertile, er hun faktisk i god kondition (pels og størrelse).

Sådan så hun ud i sommers:

Blog Image

Og her er en af hendes yndlingssovepladser: En dejlig varm forstærker:

Blog Image

Ellers er hendes faste liggeplads på gyngestolen i biblioteket.

  • Comments(0)//xsidstenyt.gyldenkaernes.dk/#post19

Sverige tur-retur

UdstillingerPosted by Else Gyldenkærne Sunday, December 02 2007 23:53:21

Den 1. december var de to røde kræ på udstilling i Kungälv, nord for Göteborg. Det var en hård køretur, 4 timer hver vej, i mørke, regn og storm. Vi måtte hjemmefra allerede kl. 4 om morgenen, så det var hårdt at holde sig vågen som ene chauffør.

Anstrengelserne blev heldigvis belønnet med de ønskede certifikater: Et CAPE til Keanu, som sædvanlig uden konkurrence, og et CAGPIB til Aurora. Hun var oppe mod en kat, der tidligere har vundet titlen Europa Champion, så jeg var meget stolt over at hun vandt. Hun fik især ros for sit gode NFO-look, og der er jeg helt enig med dommeren. :-)

Nu mangler Keanu kun et enkelt certifikat inden han kan trække sig tilbage fra sin udstillingskarriere og nyde tilværelsen som sengevarmer og konge af haven.

Auroras CAGPIB var kun hendes andet, men da det første blev givet i Tyskland, kan resten tages i Danmark.

  • Comments(0)//xsidstenyt.gyldenkaernes.dk/#post18

Et par nye billeder

HjemmesidenPosted by Else Gyldenkærne Thursday, November 29 2007 00:49:06

Det er jo ikke fordi jeg så tit får tid til at opdatere hjemmesiden, men nu har jeg da fået udskiftet et par billeder på galleri-forsiden, så den blev lidt mere tidssvarende. Især Snefnug og Aurora var lige lovligt ungdommelige på de gamle billeder.

Xantippe mangler stadig at blive skiftet. Jeg har et meget velegnet billede, men det ligger på en anden computer.

Med tiden kommer der forhåbentlig også nye billeder på hver enkelt kats galleriside.Blog Image

Sådan ser den (næsten) voksne Snefnug ud, når hun troner som en dronning i radiatorsengen, der er en af yndlingssovepladserne.

  • Comments(0)//xsidstenyt.gyldenkaernes.dk/#post17
« PreviousNext »